lørdag den 17. juli 2010

Bryllupskort - bestillingskort_vol.2

Min kollega skulle bruge 2 bryllupskort med forskellige udseende.
Så jeg måtte i gang igen :O)



Kortet skal åbnes på midten. Jeg har ikke laver ret mange af disse kort før.
De driller mig altid...
Kortet er samlet med hvidt fint tyl (en rest fra vores eget bryllup :O)


Kortet uden tyl.
Det hvide papir langs kanten er lavet med en MS punch.
Navnene er lavet med tykt gavepapir fra Netto,
udskåret med Quickutz (Aquarius)
Cirklen er også fra Quickutz.

Motivet er 3D-ark.
Hatten og glasene er fra et ark, somo er købt i Netto



Kortet set inden i.
Blomsterne er lavet med en retro blomster punch, i midten sidder en perle.



God sommer :O)

mandag den 12. juli 2010

Dåbskort - bestillingskort

Jeg fik en bestilling på et dåbskort til en lille Elias.
Så jeg måtte i gang igen :O)
Der har været mange bestillingskort i denne måned.

Motivet er et Magnolia stempel, farvelagt med Twinkling H2O.
Papiret er fra Tilda fra Panduro.
Den lille runde cirkel er fra Tiny Times og hedder Baby Buttons.
Bierne er fra Quickutz.
Alfabetet fra også fra Quickutz og hedder Aquarius.



Bierne er sat på med 3D puder, for at hæve dem lidt fra papiret.

Kortet set inden i.

Ha' en dejlig sommerlig dag.

søndag den 11. juli 2010

Fødselsdagskort_vol.2 - bestillingskort

Som jeg skrev tidligere bad min kollega om at lave 2 kort til 2 piger på 10 og 15.
Her kommer kort nr. 2


Det grøn/hvid prikkede papir er en rest fra Tilda fra Panduro.
Det lilla karton er blevet embosset med min Cuttlebug Swiss dots.
Motivet er et glansbillede jeg har haft liggende.
Gaverne og sommerfuglene er fra Quickutz.
Alfabetet er også fra Quickutz og hedder Aquarius.



Sommerfuglene fik lidt bling, bling med perler.
Perlerne med klister på den ene side er købt hos Creativ Compagny, men jeg kan ikke huske hvad de hedder.


Kortet set indeni.
Jeg kan godt lide den lille bi :O)
Den er så sød.

Ha' en dejlig sommerdag.

lørdag den 10. juli 2010

Fødselsdagskort - bestillingskort

Min søde kollega kom og skulle bruge 2 stk fødselsdagskort til 2 piger på 10 og 15.
Så jeg måtte jo i gang igen :O)


Min Bigshot har været i aktion igen :O)
Igen Dies fra Quickutz. Myrerne er første gang jeg har haft brugt dem. Nok ikke sidste gang - de er meget sjove.
Alfabetet er fra Aquarius Quickutz.
Papiret er igen fra DCWV, 'The blossoms butterflies stack'. Der er masser af glimmer på papiret.
Min Cuttlebug Swiss dots har også været i fuld sving.



Jordbær og bien er hævet fra papiret med 3D puder



Sådan ser kortet ud inden i.

Ha' en god sommerdag :O)

fredag den 9. juli 2010

Moster Hanne :O)

Min dejlige moster, Hanne, havde fødselsdag d. 25. juni og vi var inviteret til fødselsdag.
Så hun skulle da lige have et personligt kort med på vejen :O)


Papiret er mit ynglingspapir for tiden og det stammer fra den blok jeg har købt, som hedder 'The blossoms Butterflies Stack'. Det er ikke lige til at se, men der er glimmer på pairet.
Båndet er noget som jeg købte i netto for et stykke tid siden.
Jordbær Die og swirls er fra Quickutz og alfabetet hedder Aquarius, og er også fra Quickutz.


Det var meningen, at der skulle have været et Magnolia motiv på, men der var liiige en datter derhjemme, der synes hun skulle tegne oven på motivet jeg hvade malet. Så det kom altså ikke på (man kunne næsten ikke se hvilket motiv det var, da der var så meget tusch på - hi, hi :OD)

Ha' en dejlig og varm sommerdag :O)

torsdag den 8. juli 2010

Bryllupskort - bestillingskort

Min søde kollega skulle bruge et bryllupskort og jeg står jo aldrig tilbage fra en god udfordring :O)

Her er resultatet.

Jeg havde lidt problemer, da jeg normalt ikke laver kort i den meget romantiske stil.
Alt papiret er faktisk rester fra vores egne invitationer til vores bryllup - lidt morsomt.
Papiret er købt i Panduro.
Klippearket er fra en hobbyforretning i Slagelse.
Perler er fra Netto.


Alfabetet fra Dobble Do.



Indeni har jeg sat et transperant ark med lidt mønster, så det ligner marmor.

Ha' en solskinsdag :O)

onsdag den 7. juli 2010

Sikke en dag...

Sikke en dag i dag.
Palles tante Dorte tabte desværre kampen mod kræften i fredags, hvilket vi selvfølgelig var dybt berørt af.
Hun blev kun 59. Jordens dejligste og varmeste kvinde.

I dag blev hun begravet i Køge. Vi kørte naturligvis derned, fulgtes med Palles forældre og hans søster og svoger.
Da ingen i deres familie er medlem af folkekirken foregik bisættelsen i et kapel. Palles fætre holdt en varm og persolig tale med et godt strejf af humor, hvilket godt beskriver familien.
F.eks. fortalte Henrik (Dortes søn) at hans mor var lidt af en gambler og hvis der var nogen i selvskabet som havde nogle udestående væddemål, som ikke var blevet afklaret, skulle de lige tage kontakt til ham bagefter :O)
Det fik stemningen til at blive lidt mindre alvorlig og fik os alle til at trække på smilebåndet.
Efter Henriks meget personlige tale om sin mor og hans far, blev der spillet et stykke musik af Kim Larsen - 'Første gang jeg så dig'. Det var et af Dortes ynglingsnumre, så det skal naturligvis spilles.
Så læste Michael (Dortes anden søn) et digt op, som børnene havde skrevet sammen. Og til sidst blev der spillet et stykke musik fra et stykke som vist hed Per Gynt (er ikke 100% sikker). Det var et meget smukt stykke musik og der var vist ikke nogen i salen som ikke var meget berørt af ceromonien.

Dortes afslutning på livet havde været meget rolig. Hun fik lov til at dø hjemme med alle sine børn og mand omkring sig. Hun havde nået at få sagt farvel til dem alle sammen. Hele familien havde været sammen om at ligge Dorte i kisten. Det havde været en rigtig god afslutning for dem alle sammen.

Jeg var så 'uheldig' af sidde så, jeg kunne se Palles morbror Steen. Det var virkelig hårdt at se ham lide på den måde.
De har været gift i 40 år og har stort set ikke været adskilt i de 40 år. Jeg tør slet ikke tænke på hvor hårdt det må være at miste sin elskede.
Det må være lidt som at få revet sin hjerte ud af brystet, at brutalt få revet sin sjæleven fra sig.

Hvorfor er det altid de bedste som forlader os først?

Kræft er bare en fej sygdom. Gid de må finde en kur for den engang.

Tak for denne gang, Dorte. Jeg er sikker på vi ses igen.

Trist tanker og med tungt hjerte
~ Signe ~