onsdag den 7. juli 2010

Sikke en dag...

Sikke en dag i dag.
Palles tante Dorte tabte desværre kampen mod kræften i fredags, hvilket vi selvfølgelig var dybt berørt af.
Hun blev kun 59. Jordens dejligste og varmeste kvinde.

I dag blev hun begravet i Køge. Vi kørte naturligvis derned, fulgtes med Palles forældre og hans søster og svoger.
Da ingen i deres familie er medlem af folkekirken foregik bisættelsen i et kapel. Palles fætre holdt en varm og persolig tale med et godt strejf af humor, hvilket godt beskriver familien.
F.eks. fortalte Henrik (Dortes søn) at hans mor var lidt af en gambler og hvis der var nogen i selvskabet som havde nogle udestående væddemål, som ikke var blevet afklaret, skulle de lige tage kontakt til ham bagefter :O)
Det fik stemningen til at blive lidt mindre alvorlig og fik os alle til at trække på smilebåndet.
Efter Henriks meget personlige tale om sin mor og hans far, blev der spillet et stykke musik af Kim Larsen - 'Første gang jeg så dig'. Det var et af Dortes ynglingsnumre, så det skal naturligvis spilles.
Så læste Michael (Dortes anden søn) et digt op, som børnene havde skrevet sammen. Og til sidst blev der spillet et stykke musik fra et stykke som vist hed Per Gynt (er ikke 100% sikker). Det var et meget smukt stykke musik og der var vist ikke nogen i salen som ikke var meget berørt af ceromonien.

Dortes afslutning på livet havde været meget rolig. Hun fik lov til at dø hjemme med alle sine børn og mand omkring sig. Hun havde nået at få sagt farvel til dem alle sammen. Hele familien havde været sammen om at ligge Dorte i kisten. Det havde været en rigtig god afslutning for dem alle sammen.

Jeg var så 'uheldig' af sidde så, jeg kunne se Palles morbror Steen. Det var virkelig hårdt at se ham lide på den måde.
De har været gift i 40 år og har stort set ikke været adskilt i de 40 år. Jeg tør slet ikke tænke på hvor hårdt det må være at miste sin elskede.
Det må være lidt som at få revet sin hjerte ud af brystet, at brutalt få revet sin sjæleven fra sig.

Hvorfor er det altid de bedste som forlader os først?

Kræft er bare en fej sygdom. Gid de må finde en kur for den engang.

Tak for denne gang, Dorte. Jeg er sikker på vi ses igen.

Trist tanker og med tungt hjerte
~ Signe ~

Ingen kommentarer:

Send en kommentar